Ung på pilgrimsvandring –

3600km fra Danmark til Spanien

Frederik Christensen på pilgrimsvandring i Spanien – foredrag om unge og livsvalg

Jeg stod et sted i mit liv, hvor tempoet var højt, valgene mange, og retningen uklar. Hvor tvivl let kom til at ligne noget, der skulle overstås, og hvor langsomhed mest af alt føltes som at sakke bagud.

Som 25-årig valgte jeg derfor at gå. Ikke for at flygte, men for at give plads til de spørgsmål, man ikke kan skynde sig igennem i en livsovergang fyldt med muligheder. Min pilgrimsvandring fra Danmark til Spanien var ikke et religiøst projekt, men en personlig satsning: et forsøg på at finde ud af, hvad der sker, når man sætter farten ned uden at vide, hvor det fører hen.

I foredraget fortæller jeg om vandringen som erfaring snarere end præstation. Om ensartede dage, hvor kedsomheden satte tankerne i gang. Om møder med fremmede, hvor jeg måtte stole på både mennesker og mavefornemmelse. Og om at være ung, mens retningen først viste sig undervejs.

Varighed: 60-90 min + spørgsmål
Pris: 3.000 kr. + transport

Varighed: 60-90 min + spørgsmål
Pris: 3.000 kr. + transport